Babysalmesang

Om babysalmesang

Babysalmesang er et tilbud til alle babyerne fra 2 - 8 mdr., og deres mor, far eller en bedsteforælder.

Babysalmesang er både sang og musik, bevægelse og rytmik, med udgangspunkt i salmer. Vi synger, nynner, danser og vugger salmerne sammen med babyerne, som oplever med alle sanser. De små gynges i tæpper, der lyttes til musik og pustes sæbebobler, vi bevæger os rundt i kirkerummet osv.

Det skal understreges, at det ikke kræver den store sangstemme at deltage i babysalmesang - "hver fugl synger med sit næb"!

Det vigtigste er at man har lyst til at få en god oplevelse sammen med sit barn.

 

Praktiske informationer

Selve babysalmesangen varer ca. 35. min. og foregår i kirkerummet. Derefter vil der være kaffe/the/vand mm. til dem, som har tid og lyst til at hyggesnakke. Forløbet er gratis og strækker sig over 8 gange. Der kan max være 12 babyer på et hold.

Babysalmesang ledes af Britta Søes, Kirke- og kulturmedarbejder.

Alle pladser til 5. sep. er booket - skriv hvis I gerne vil på venteliste

Tilmelding til Britta Søes på briso@km.dk . Ved tilmelding - oplys barnets navn og fødselsdato, samt dit telefon nr.  

 

Hold i 2018

 

Onsdag d. 5. september til onsdag d. 24. oktober

HOLDET ER FULDT BOOKET - SKRIV HVIS I GERNE VIL PÅ VENTELISTE

Download folder her