Kirken

Interview med tidligere kirketjener Anker Sønderlund v/Lis Linow

I kirken forefindes endvidere en lille folder om kirken.

      

      

Julens billeder i Vor Frelsers Kirke
Vi starter denne vandring på kig efter julens billeder i Vor Frelser Kirke oppe ved alteret. Løfter blikket op på det første glasmosaikvindue i nordsiden af kirken.
Det er julekrybbemotivet. Jomfru Maria med Jesusbarnet. Og ovenover ses englen forkynde til hyrderne: "Frygt ikke thi se i dag er eder en Frelser født!" Glasmosaikkerne er udført af maleren og keramikeren Jais Nielsen i 1949. Fra glasmosaikerne højt oppe, stående stadig ved alteret, ser vi nu nedad på altertæppet. Her finder vi også julekrybbemotivet midt på det smukke håndsyede altergulvtæppe. Ejner Hansen har designet tæppet i 1928. - "Tæppet er syet af forskellige damer fra sognet. Midterfeltet om Jesu fødsel er syet af kirkens anden sognepræst, nemlig sognepræst Johan Ove Geismar", fortæller Anker Sønderlund. Og videre fortæller han: - "En datter til pastor Geismar skulle have udtalt: Ved syningen hentede præstefaderen især de gode tanker frem til søndagens prædiken." Vi betragter julemotivet og ser Jesus med sin mor og Josef bagved. Vi ser hyrderne komme og tilbede Jesusbarnet. Dette er fremstillet i naturalistisk stil. Desuden ses i mere stilistisk stil: Stjernen, som stod over Bethlehem julenat; og den syngende engleskare, som Lukas fortæller om: "Og der var med englen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde:"Ære være Gud i det højeste og på jorden fred i mennesker, som har hans velbehag." Vi slutter denne dags vandring uden for kirkens hovedindgang, hvor Anker Sønderlund leder vores blik opad mod kirkens smukke slanke tårn. Og kirketjeneren fortæller inspirerende: - "Kirken er i øverste top af tårnet udsmykket med vejrhanen. I toppen af vejrhanen allerøverst er der en rose, symbolet på Kristus."- "Så tænk bare på Brorsons smukke julesalme: Den yndigste rose er funden."

Påskens billeder i Vor Frelsers Kirke
Denne dags vandring starter vi i kirkens kor. Vi står over for Vor Frelsers Kirkes prægtige glasmosaikker. Hver rude er inddelt i seks felter; i midterruden samler de fire øverste felter sig om hovedbilledet over alteret. Det dominerende hovedbillede viser: Kristus på korset. Anker Sønderlund forklarer: "Vi ser Jesus på korset, og nederst i billedet knæler den sørgende jomfru Maria. På hver side af Jesus hænger de to røvere. Den ene røver er oplyst og forbundet med Jesus ved en lysstråle, det er ham til hvem Jesus siger: Sandelig i dag skal du være med mig i Paradiset. Derimod er røveren på Jesu venstre side i mørke; det er ham, som fornægtede Jesus." -"I baggrunden af billedet ses nogle bygninger, sikkert Jerusalem by", fortæller kirketjeneren. Vi flytter blikket fra midterbilledet i glasmosaikkerne. Bevæger os i sydlig retning. Og finder flere af påskens billeder i glasmosaikkerne. De sovende disciple, der ikke kunne våge sammen med Jesus, den sidste nat før tilfangetagelsen: - "Her ser vi Jesu tomme grav, englen fortæller Martha og Maria: Jesus er opstanden, han er ikke her". Det er påskedags fantastiske budskab. Påskens sejrrige budskab finder vi også bagerst i kirken over sydindgangen. Anker Sønderlund slutter på sin sædvanlige varme og medrivende måde: "Krist stod op af døde", finder vi Jesu monogram, som betyder: "Jesus menneskenes Frelser."

  

   
Forårs billeder i Vor relsers Kirke
På en skøn forårsdag møder jeg kirketjener Anker Sønderlund foran vor smukke, hvide kirke: Vor Frelsers Kirke. Det milde, lune forårsvejr får os til at dvæle uden for kirken. Også her uden for kirken forkyndes det gode budskab gennem billeder og symboler. Kirketjeneren fortæller: "Kirken har foden på jorden. Står midt iblandt gravende, ligesom en sørgende enke. Og en løftet pegefinger som peger op over de dødes mørke boliger til lysets rige." - "Lad kirketårnet strække sig højt og lad dig fortabe i spirets spids, så øjet følger det op mod himmelens blå, mod Gud" , forkynder Anker Sønderlund med kærlig fortrøstning til himmelens Gud. Og han fortsætter: "Kirkevejrhanen betyder vagtsomhed, men hanen kan også være et symbol på Kristus, som er sejrherre over mørkets og dæmonernes magt". - "Hanen højt deroppe kalder os til arbejde og symboliserer ofte prædikanten som vægteren, der tales om i Esajas 62,6: Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere; aldrig skal de tie, hverken dag eller nat." - "Vejrhanen på kirketårnets spi betyder, at du skal være vågen. Uanset fra hvilken retning vinden blæser, uanset hvorfra de åndelige vinde kommer". - "Kuglen eller kloden på kirketårnet er symbol på evigheden". - "Også Peters fornægtelse kan symboliseres ved vejrhanen. Om Peters fornægtelse og anger kan vi læse i Matthæusevangeliet 26, 74-75: " "Da gav Peter sig til at bande og sværge: Jeg kender ikke det menneske (Jesus!) I det samme galede hanen. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange. Og han gik udenfor og græd bitterligt." Inden vi bliver alt for svimle af højden, sænker vi blikket nedad. Lige over hovedindgangen til kirken finder vi et græsk kors. Det græske kors går igen i brobelægningen lige foran kirkedøren. Anker forklarer: - "I det græske kors er de fire korsarme lige lange. Den ene arm symboliserer Kristi gerninger. Den anden: Han åbner Himlen. Den tredje: Jesus knuste Helvede. Den fjerde: "Han skænkede de og syndernes forladelse." I den tunge, smukke kirkedør finder vi Jesu monogram i guld inden i en livets krans, et træskærerarbejde. Anker Sønderlund er klar med forklaringer og tolkninger også her. Han kommenterer: - "Jesu monogram består af bogstaverne: I-H-S. De dækker over de latinske ord Iesus(Jesus)-Hominum(menneskets)-Salvator(frelser).

Afsluttende billeder i Vor Frelsers Kirke
Med dette nummer, slutter vi vores lille artikelserie I dag standser vi op ved døbefonten. En god solid, tung døbefont. Den er romansk præget i sin stilart. Er fremstillet af stenhuggerne Hans og Jørgen Larsen, København. Materialet er finsk klæbersten. Kirketjener Anker Sønderlund fortæller: - "Døbefonten er udsmykket med tovsnoninger." - " Døbefonden her i kirken er stor, tung og urokkelig. Ligesom dåben er urokkelig for den kristne," og han fortsætter: - " Døbefonde er i det hele taget et symbol på Jordanfloden, hvor Jesus blev døbt. Døbefonde er også symbol på graven, hvorfra Jesus opstod. Som det står i skriften, Rom. 6,4: "Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans." Anker Sønderlund leder vores opmærksomhed op på dåbsfadet, som er af Københavns Prøvesølv i stempel for 1907. - "I midten af fadet ses 3 fisk.Fisk symboliserer de kristne. Dette symbol brugte især de første kristne, som blev forfulgt for deres tro." - "Tallet 3, altså tre fisk, symboliserer treenigheden. Som vi også hører treenigheden nævnt ved dåbshandlinger, når et menneskebarn døbes i Faderens navn, i Sønnens navn og i Helligåndens navn." På randen, mellem smalle bladborter, står der: HVO SOM TROR OG BLIVER DØBT SKAL BLIVE SALIG.

Alteret set nedefra

Alteret set oppefra



Altertæppe med Johannes indskrift

Altertæppe med Lukas indskrift



Eksempel på tekst i buegang

© Loumann.dk